Fredag den 13. (Artikel)

Af Christian Kruse, d. 13. december 2002 kl. 00:00

Vi på Filmzonen elsker som bekendt højtider, og mens der stadig er 11 dage til juleaften kan man godt tage de mindre officielle af slagsen frem fra skuffen. Dagen i dag er fredag den 13. december, og derfor blænder vi nu op for de fem bedste gyserfilm gennem tiderne. Tror du på det overtroiske?

God fornøjelse!




5. Eksorcisten
På plads nummer fem over de bedste gyserfilm finder vi ”Exorcisten”, som er baseret på en angiveligt autentisk roman fra 1971. Filmen handler om den 12-årige pige Regan, en pæn forstadspige fra Washington, hvis familie er skrækslagne over hendes mystiske og destruktive adfærd.

Hun har fået utrolig styrke, begynder i tide og utide at svæve, og al form for medicin har ikke haft den mindste smule effekt på barnet. De desperate forældre får fat præsten Merrin, der ikke er i tvivl om hvad der er i vejen: Regan er besat af en ond ånd, og eksorcismen må gå i gang.




4. Ondskabens Hotel
På fjerdepladsen over alle tiders bedste gyserfilm finder vi Nicholson-klassikeren The Shining (Ondskabens Hotel), som handler om den ulykkelige forfatter Jack Torrance. Han lider af et slemt tilfælde af skriveblokering, og i håbet om at få evnerne tilbage drager han mod de høje bjerge i Colorado for at blive bestyrer af et lokalt hotel. For at han ikke skal tilbringe de mange nætter alene vælger han at tage sin familie med, og sammen ser de frem til at tilbringe en lang og hyggelig ferie på den nye bopæl.

Sådan bliver det naturligvis ikke, for efterhånden sker der meget mystiske ting på stedet. Sønnen Danny får uhyggelige syn i sine drømme, og samme ubeskrivelige kraft begynder også at ramme Jack. Han får et mentalt sammenbrud, og så tager tingene en grusom drejning.




3. Den Sjette Sans
Bronzemedaljen for den bedste gyserfilm gennem tiderne går til en Oscar-belønnet film fra 1999: Den Sjette Sans. Filmen handler om børnepsykologen Malcolm Crowe, der nyder stor succes og vinder den ene pris efter den anden for sit arbejde. På aftenen for den seneste prisoverrækkelse bliver han dog overrasket af en tidligere patient, der er løbet ind i et stort problem. For mange år siden blev hun nemlig kureret for en uhyggelig sygdom, og nu er selv samme symptomer kommet tilbage for at hjemsøge hendes søn.

Crowe indvilger i at undersøge og kurere drengen, men sygdommen viser sig at være mere dyster end han nogensinde havde regnet med. Drengen ser nemlig døde mennesker.



Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.