Fede julefilm - 1. del (Artikel)

Af Christian Kruse, d. 3. december 2002 kl. 00:00

Filmzonen er bukket under for julens hygge og indelukke, og har hentet 5 af de bedste julefilm gennem tiderne frem fra støvet. Første tre film kan du her læse om i 1. del, mens vores top 2 vil dukke op i løbet af december. Filmene vi anbefaler kan enten hentes hos din lokale udlejer eller købes via linket under beskrivelsen.

God fornøjelse!

5. A Christmas Carol
Vi starter rækken med en klassisk filmatisering af en juleroman, der siden tidernes morgen har betaget læsere: A Christmas Carol (Et Juleeventyr). Det er den tidløse Dickens roman om den onde Ebenezer Scrooge, der som følelsesløs handelsmand i 1840’ernes London tjener styrtende med penge – men som er ensom og hadet af alle.

Juleaftens dag bliver Scrooge dog hjemsøgt af en afdød kompagnon, Marley, der varsler ham om et besøg fra tre ånder – en fra fortiden, nutiden, og fremtiden. De tager alle ud på en rejse gennem Scrooge’s liv, i håbet om at han kan blive et bedre menneske og sprede kærlighed i stedet for sorg.




Igennem tiderne er romanen blevet filmatiseret et utal af gange, både i år 1908 og 1999, men denne version blev indspillet i 1999 af filmnetværket TNT, og havde en storspillende Patrick Stewart i rollen som Ebenezer Scrooge. Filmen har en fast plads på 3+ i hver julemåned, og den kan på det varmeste anbefales. Det er en film der er både bevægende og mageløs.
4. The Nightmare Before Christmas
På plads nummer fire finder vi en lidt anderledes fortælling om julemåneden: The Nightmare Before Christmas. I stedet for kød og blod er filmen nemlig bygget op af stop-motion animation, som er utrolig tidskrævende for skaberne, men til gengæld ligner noget af en million. Filmen er et af Tim Burtons største mesterværker, og for ham skød den virkelig karrieren i vejret.




The Nightmare Before Christmas handler om den ukronede græskarkonge af Halloween Town, Jack Skellington, der er led og ked af at skulle gøre de samme Halloween-pligter hvert eneste år. På en rutinepræget gennemrejse får han dog øje på den lille Christmas Town, og der går ikke lang tid før han får skumle planer overfor den lille befolkning. Komplottet går ud på at erstatte julen af endnu en omgang Halloween, og til det formål kidnapper han både Julemanden og skræmmer alle byens børn fra vid og sans. Spørgsmålet er nu, hvem der i alverden skal redde julen fra det ondes klør?

Filmen regnes stadig blandt de bedste stop-motion film i filmhistorien, og den flotte grafikstil gør filmen venlig overfor både børn og voksne. Det er en underholdende og anderledes fortælling om julen, og den kan anbefales til alle.



Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.